Når det drypper i stuen. Hvad koster et nyt tag?

regnvejr

Til daglig tænker vi ikke meget over det. Vi er blevet så vant til at bo i gode huse at vi slet ikke tænker over at det kunne være anderledes. I mange tusinder år boede mennesket mere eller mindre under åben himmel, men nu har vi vægge omkring os, tag over hovedet og elektrisk lys med et tryk på en knap.

Selvfølgelig er det lidt en overdrivelse. Mennesket har højst sandsynligt lige siden det udviklede sig, forsøgt at bygge huse eller andre former for boliger, men indenfor de sidste par hundrede år har udviklingen taget fart. Nu har mange af os i den vestlige verden yderst avancerede boliger. Det virker ikke som lang tid i det store perspektiv, men for alle der lever nu, virker det som en selvfølge. Derfor er det først når noget begynder at gå galt at vi i virkeligheden ved hvad det er vi har.

Hvis det drypper, så kan du pludseligt få travlt

Ikke mindst gør det sig gældende når det begynder at dryppe ned i stuen, eller måske endnu værre: i ens seng. Det hænder engang imellem at der kommer en kæmpe storm over Danmark. Lyn skærer over himlen, og regn siler ned som havde Gud tændt for en kolossal bruser. Heldigvis har man sit dejlige hus, og man har søgt tilflugt i hjørnet af stuen, i sin yndlingslænestol med en god bog. Regnen trommer på taget, og det hele er det egentlig meget hyggeligt – lige indtil du hører lyder: dryp, dryp, dryp.

Det er lyden af vand der drypper ned på gulvet, og selvom det måske er en dejlig lyd i sig selv, så kan det være den værste lyd en husejer kan hører. Det betyder nemlig at der er noget galt med taget. Det kan skabe en enorm frygt inden i en, for hvad kommer det til at koste? Hvad får det af konsekvenser i fremtiden, for resten af vores liv?

Det er de spørgsmål som øjeblikkeligt viser sig, når vand begynder at falde igennem taget. Men bare rolig, det behøver ikke at være så slemt som det lyder. Én ting er dog sikkert: Hvis det drypper ind, så betyder det at der er noget galt med taget.

Skal taget repareres, eller skal der laves et nyt

Når regnen og stormen har lagt sig, så er det på tide at få gjort noget ved problemet. De færreste ved hvordan et tage fungerer, eller hvordan det er bygget op, og derfor skal man have fat i en professionel. Det vil sige at man skal have en håndværker ud for at kigge på tingene.

En god håndværker kan fastslå ret hurtigt hvad problemet er, og hvad konsekvenserne kommer til at være. Det vigtigste spørgsmål er hvorvidt taget skal skiftes, eller om det blot kan repareres. Det siger sig selv at det er dyrere at få et helt nyt, men det kan være den billigste løsning i det lange løb.

Sammenlign det med en bil. Du kan sætte nye hjul på hvis de falder af, eller reparere motoren hvis der er noget galt, men på et eller andet tidspunkt kan det ikke længere betale sig. Man ender med at bruge mange flere penge på løbende reparationer end det ville koste at købe en hel ny bil.

Det er det samme med taget. Måske kan det betale sig at fikse et hul eller to, men hvis der er noget fundamentalt galt med taget, så er det bedre at få lagt et helt nyt, så man ikke smider en masse penge efter noget som ikke kan betale sig.

Hvad koster et nyt tag

Så er spørgsmålet hvornår det kan betale sig at få et nyt, og det er det håndværkerne kan hjælpe med. Her kræver det selvfølgelig at man finder en god håndværker.

De fleste sætter en stor ære i deres arbejde, og derfor kan du godt regne med at de fortæller dig sandheden, men hvis du er i tvivl, så få flere til at kigge på det. Når han eller hun er færdig, så bed dem om at give et overslag over hvad det vil komme til at koste. Hvis du indhenter flere forskellige tilbud, så kan du få en ret god fornemmelse af hvad prisen bør være.

Det kan være fristende at tage dem som giver den billigste pris, men det er ikke altid en god ting. Det handler om kvalitet, så du er også nødt til at bruge din intuition. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok fordi det er det.

En god ide er at spørge venner og bekendte. Der er højst sandsynligt andre i din familie som har brugt en håndværker på et tidspunkt, og de kan måske sige god for nogle som vil gøre et godt stykke arbejde.

Sådan får du råd til et nyt tag

Det er jo alt sammen meget fint, men hvordan pokker skal man lige ende med at betale for det hele. Det er ikke billigt hverken at få repareret sit tag eller få lagt et helt nyt. Derfor skal man selvfølgelig finde en måde at skaffe pengene fra.

Mange mennesker er fornuftige til at lave en opsparing, netop hvis der skulle opstå nødsituationer. Men det er alligevel de færreste som har mulighed for at lægge så mange penge ud på én gang. Derfor skal man ud for at låne penge.

Måske kan du tage et lån i dit hus, men der findes også mange andre låneformer hvis det ikke kan lade sig gøre. Her er det vigtigt at I tænker jer godt om først. Ikke fordi det er et problem at låne, men fordi I skal finde det rigtige lån, og I skal planlægge det ordentligt.

Mange mennesker ryger i økonomiske problemer fordi de ikke kan betale et lån tilbage. Derfor er det vigtigt at i lægger et ordentligt budget, så I ved hvor meget I har at gøre med. Det kan godt være der må skæres i nogle luksus udgifter, men et nyt tag er trods alt mere vigtigt end en ferie.

Læs mere på denne side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk