Man har igennem hele sit liv fået at vide at ukrudt er en skidt ting, og noget, der altid bør fjernes. Men hvorfor er det egentlig sådan? Der er helt konkrete grunde til at man skal undgå ukrudt, selvom det nødvendigvis ikke er noget, man tænker over normalt.
Det handler om spredningen
Historisk set er ukrudt negativt, fordi det spreder sig så meget, som det gør. Dengang man var mere afhængig af sine egne afgrøder for at få mad, var det utrolig vigtigt, at der ikke var ukrudt i markerne, der brugte den energi, ens dyrebar mad skulle gro af. Derfor har ukrudt generelt fået et dårligt ry, men det er selvfølgelig stadig irriterende i dag, når ens græsplæne bliver overfyldt med ukrudt. Derudover associerede man også ukrudt med fattigdom, fordi kun de rige have råd til at få fjernet det, det ikke engang var dårligt for afgrøderne.
Det handler om looket
Desuden synes mange, at ukrudt ikke ser pænt ud. Den mening er til dels påvirket af ukrudts historiske betydning, men det er bare ikke æstetisk tiltrækkende, når der er ukrudt over det hele. Det ville være noget andet, hvis ukrudt blev ved sig selv, som hvis man plantede dem i et bed, men det gør de altså ikke. I dag er der heldigvis mange måder, hvorpå du kan få hjælp til ukrudt i græsplænen, så det er generelt ikke lige så stort et problem i dag, som det var engang.
Det handler om dit nærområde
Derudover er det supertræls, hvis ukrudtet begynder at sprede sig til hele nabolaget. Det er én ting, når du har ukrudt i din have. Det er en helt anden ting, når ukrudtet spreder sig til din nabos have. Forestil dig at en nabo pludselig beslutter sig for at have mælkebøtter i haven. Han kan ikke styre, hvornår mælkebøtterne får frø, og hvor frøene flyver hen. Når først én person får ukrudt og ikke passer på det, går der ikke lang tid før de andre også finder ukrudt i deres haver.
Kom af med dit ukrudt
Som du kan se, er meget af ukrudtets dårlige ry baseret på den historiske betydning. Ukrudt var frygteligt for bønderne, og den negative konnotation til ukrudt har bare hængt fast. Det ser ikke pænt ud, det spreder sig over hele haven, og det spreder sig også til alle andre haver, som er tæt på. Du gør både dig selv og din nabo en tjeneste, når du fjerner dit ukrudt.