Når man bor i ejerbolig, står man selv for vedligehold. Nogle elsker at lave gør-det-selv projekter, mens andre foretrækker at købe sig til assistance. Men uanset hvad er det en god ide at få lagt en plan for, hvordan vedligehold af boligen skal forløbe henover en årrække.
Hvorfor planlægning giver god mening
Planlægning af vedligehold er vigtigt af forskellige årsager, og her nævnes nogle af dem.
- Økonomi: Det koster penge at vedligeholde og renovere sin bolig, så derfor er det godt at få planlagt, hvornår det skal foregå, så man har tid til at få finansieringen på plads, inden projektet går i gang.
- Tid: Uanset hvad der skal laves, tager det tid. Det kan være, man selv skal være med til at udføre noget af det, og derfor skal man have planlagt det, så man kan tage fri fra sit arbejde på forhånd.
- Praktik: Hvis for eksempel hele eller dele af arbejdet skal klares af professionelle håndværkere, skal disse bookes i god tid. Det kan også være, der skal bookes en toiletvogn, hvis det er et badeværelse, som skal gøres i stand.
Gælder alle boligformer
Det er væsentligt at få planlagt vedligehold uanset, om man eksempelvis bor i eget enfamilieshus eller ejerlejlighed. Hvis man bor i en lejlighed i en bygning med flere lejlighedsejere, er fordelen naturligvis, at man er flere til at deles om at betale for det, der skal laves. Omvendt kræver det ligeledes, at man kan blive enige om, hvad der skal gøres. Det kan i nogle tilfælde blive en længere proces at nå til enighed omkring tingene, og det alene understreger også blot vigtigheden i at have en vedligeholdelsesplan. Så ved man, at der skal sættes tid af i planen til at diskutere tingene igennem, inden der kan træffes en beslutning. Hvis man bor i et familiehus, er der kun en husholdning til at betale for vedligeholdelsen, så her er det godt med en plan, så man får et overblik over, hvilke udgifter der skal spares op til og lånes til og hvornår.
Er planlægning nødvendigt?
Det, som er smart ved at have en plan, er jo, at man har en overordnet ide om, hvad der skal ske hvornår. Man ved, man skal ud og indhente 3 tilbud og have lavet diverse aftaler med håndværkere, og der er i det hele taget mange ting, som skal falde på plads samtidig, så det hele hænger sammen i praksis.
Der er sikkert nogle, som tænker, at de passer godt på deres ting, så de holder fint, og desuden sparer de løbende op, så de har ikke brug for at planlægge. Det kan også sagtens være, at det kan lade sig gøre for dem, men nogle gange sker der ting helt uventet. Alle brugsgenstande har jo en forventet levetid og vil gå til på et tidspunkt. Sommetider sker det bare, når man mindst venter det og i stedet for at vente på, at tingene i ens hjem, når at blive helt ubrugelige, så er det rart, at man allerede har lagt en plan for, hvad der skal ske, så det ikke bliver ren brandslukning, når det sker.