Sådan holder du kaniner i haven

kanin

Står du og skal til at anskaffe dig en kanin eller to? Skal de stå i din have? Så er der flere ting du skal vide, inden der kommer flere små beboer hjem til dig. Der er nemlig nogle ting, du skal vide og have styr på, inden kaninerne kommer for at være sikker på, at de kommer til at have det godt. Læs med her og bliv klogere på hvad din kommende kanin skal bruge.

Et tørt og varmt sted

For at kaniner kan have det godt hele året rundt, er de nød til at kunne finde varme og læ. Specielt i de kolde måneder er det yderst vigtigt, at de har et godt sted hvor de kan opholde sig. I naturen graver de underjordiske tunneller og huller, det er dog ikke sikkert at du er interesseret i, at hele din have skal forvandles til kaninhjem. Derfor skal du selv sørge for, at stille en tilfredsstillende ”hule” til rådighed for dine nye kaniner. Det kan for eksempel være et lille solidt kaninhus, hvor kaninerne kan sidde i læ for vinden og i tørvejr for regnen.

Fylde til kaninhuset

Men selve kaninhuset er ikke nok i sig selv. Kaninerne er nød til at have noget, der kan hjælpe dem med at holde varmen. Her er det mest optimale at bruge halm eller spåner. Mange bruger med fordel også en god blanding. De ligger spånerne nederst og hamlen oven på. De fleste kaniner er faktisk også meget renlige og bruger det samme hjørne i deres kaninhus til at besørge. Der kan du med fordel sørge for, at der er spåner til at suge deres tis op. På samme måde som, at de besøger samme sted i huset, så vil de også sove samme sted og det er her det er vigtigt, at der er godt med halm som de kan putte og varme sig i. Halmen er nemlig rigtig god til at holde på varmen og bruges derfor meget ofte i stalde og bure til dyr. Dette gælder også for dine kaniner.

Foder

For at kaninerne har det godt, er de selvfølgelig også nødt til at have noget at spise. Her skal de gerne både have tørfoder og kaninhø. Ude i naturen lever kaninerne primært af græs og andre grønne planter, det har de ikke mulighed for i samme grad, når man har dem i haven. Det er her man bruger kaninhø i stedet. Det er nemlig lavet af tørret græs og planter så det erstatter de planter kaninerne normalt spiser. Kaniner er lavet til at skulle gnave længe og meget og her bruger de også kaninhø for at opfylde det behov. Kaninhø og halm er derfor meget vigtigt at have for at kaninerne har det godt. Det er kaninhø og halm der er med til at opfylde nogle af de betingelser der skal til, for at kaninerne kan leve et godt liv hos dig.

Så er der bare tilbage, at ønske dig rigtig stort tillykke med jeres nye kæledyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk