Gode idéer til en miljøvenlig have

solen

Der er mange måder man kan dyrke haven på. Også selvom haven jo er natur i sin egen ret. Men hvis du går og drømmer om at blive lidt mere miljøvenlig også på havefronten, så læs videre her. Der findes mange alternativer til kunstig gødning og anlagte haver.

Lav din egen kompost

Find et hjørne af haven, eller bag et skur eller køb en kompostbeholder til haven. At lave sin egen kompost har mange fordele udover at du kommer af med dit køkken og haveaffald. Husk du skal bruge både det våde, grønne køkkenaffald og tørt haveaffald, for at få den rigtige blanding til ormene.

Genbrug af materialer

Her kan du bruge paller eller andre materialer som ellers ville ende på lossepladsen. Husk du også kan genbruge materialer som gamle mursten i dine kreative designs i haven. Mange planter sælges nu også i genbrugspotter, så check fremstillingsmaterialerne når du er i havecentret.

Plant fuglevenlige hække

Der findes mange slags hækkeplanter der tiltrækker fugle og andre dyr. F.eks. er en laurbærhæk en fantastik måde at skabe en flot, privat og stedsegrøn grænse i din have, og én som fuglene vil elske.

Specielt hvis du planter en kirsebærlaurbærhæk, så vil du kunne nyde dejlige blomster i foråret og fuglene vil underholde dig hele efteråret, mens de spiser de lækre bær, se her den komplette guide til din kirsebærlaurbær.

Spar på vandet

Her kan du spare både penge og vand. En regnvandstønde placeret under nedløbet fra dine tagrender er n fantastisk måde at genbruge de naturlige ressourcer.

En regnvandsbeholder kan se smart ud i haven og du kan bruge alt lige fra en trætønde til en af de klassiske grønne beholdere. Du kan også grave en regnvandsbeholder ned hvis du har plads til det.

Installér et insekthotel

Bier, insekter og andre småkravl er vigtige for en have, ja de er ganske enkelt helt uundværlig for naturen, så indret en insektvenlig have.

Du kan vælge at så vildblomster og have områder i haven der tiltrækker insekterne. Husk du ikke behøver at bruge ukrudtsfjerner, men at der findes mange naturlige måder du kan bekæmpe ukrudtet på.

Bark rundt om træer og planter afskrækker ukrudt, ligesom løg plantet tæt på roser bekæmper sorte pletter, morgenfruer afskrækker bladlus på tomaterne og basilikum i nærheden af tomaterne, giver dem en bedre smag. Og en hjemmelavet hvidløgsspray er fantastisk hvis du alligevel har fået udyr du vil af med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk